Gunnar Dollerup

Indehaver af livsledervirksomheden E-levator
Født i 1961
Gift, 2 børn
Underviser, konsulent og coach.

Jeg er oprindelig uddannet elektronikmekaniker i Flyvevåbnet, og senere ingeniør indenfor elektronik.

Efter i en del år at have været beskæftiget først med reperation af F-16 flyelektronik, og senere i elektronikindustrien med udvikling af computerprogrammer, senest med kvalitetsstyring, fik jeg lyst til at prøve noget helt andet. Jeg tog derfor en coach-uddannelse indenfor Enneagrammet, og startede konsulentvirksomheden E-levator.


Baggrunden for min beslutning var dybest set, at jeg gennem mange år havde haft mulighed for at observere menneskelig adfærd, og bemærket hvordan den ofte ikke altid er lige hensigtsmæssig. Især min egen!

Det blev klart for mig, at der faktisk findes alternativer til vore betingede adfærdsmønstre. Det kræver blot lidt bevidst opmærksomhed.


Enhver hændelse, situation eller person (dig selv indbefattet) kan betragtes ud fra et utal af perspektiver. Når du er bevidst om det, kan du helt selv bestemme hvilket perspektiv du foretrækker.


Hvis du vil opnå tilfredshed og glæde i dit liv, har jeg et råd til dig:


"Hvordan du end handler i livet,

så foretag din handling i en tilstand

af ubetinget accept af hvordan du har det lige nu."